8. Havana vender hjem

2017 - Season 4

Efter tre år med uforglemmelige oplevelser på verdenshavene sejler Theis, Emil og resten af familien igen ind i danske farvande ombord på Havana. På vej mod Københavns Havn mindes de deres største øjeblikke fra de seneste år. Og så venter der en overvældende hjemkomst. En velkomst, ingen i familien i deres vildeste fantasi havde kunnet forestille sig.

7. Det kæmpe containerskib

2017 - Season 4

Havana skal hejses ombord på et af verdens største containerskibe. For at undgå at sejle i farvandet, hvor pirater hærger, skal familien rejse med på 'Mogens Mærsk' op gennem Suezkanalen, hvor Europa venter på den anden side. Selv om besætningen er vant til at sejle, bliver rejsen ombord på containerskibet en helt usædvanlig oplevelse. Men Mikkel, der har glædet sig mest, får en trist besked allerede før afgang.

6. Eventyr og mareridt ved Ækvator

2017 - Season 4

Familien og Havana skal for første gang i to år krydse Ækvator - denne gang til den nordlige halvkugle. Det betyder, at familien nu for alvor har sat kursen mod Danmark. Forude venter også et møde med Mikkels fætter Henrik, som vil tage familien tæt på en af de største trusler mod livet i verdenshavene: plastikaffaldet. Og så venter der en ret udfordrende sejlads.

5. Kampen for regnskoven

2017 - Season 4

Dybt inde i Borneos regnskov er Mikkel, Marian og Theis på deres hidtil hårdeste eventyr. De kommer tæt på den sjældne orangutang, men oplever også på nærmeste hold, hvorfor menneskeaben er truet på sin eksistens. I en afsides flodby genforenes hele familien ombord på Havana og sætter kursen mod Singapore. Men sejladsen går ikke helt, som de havde håbet. Luftfugtigheden er i top, og mekanikken driller konstant.

4. Borneos orangutanger

2017 - Season 4

Mikkel, Marian og Theis er rejst på eventyr i Borneos kæmpe regnskov. Her skal de forsøge at komme tæt på de truede orangutanger. Med sig har de et hold forskere, der kæmper en brav kamp for at redde den sjældne menneskeabe. Det bliver den hårdeste rejse, de endnu har taget. Men også Emil og resten af besætningen kæmper. De er på vej over Javahavet ombord på Havana, hvor motoren er gået i stykker.

3. Fra Bali til Borneo

2017 - Season 4

Familien er på Bali, hvor de skal deltage i et bryllup, der foregår på en noget anderledes facon, end de er vant til. På øen møder de også en mand, som de lokale kalder for robotmanden. En oplevelse, der sætter sig dybt i Emil. Men også under overfladen venter overraskende oplevelser og glimt af håb for det truede koralrev. Fra Bali sætter familien kurs mod regnskoven på Borneo, og turen over Javahavet bliver en udfordring.

2. Balis eventyr

2017 - Season 4

Familien og Havana sætter kurs mod Bali. Her venter mødet med en befolkning, der lever i smuk harmoni med naturen, hinanden og deres mange guder. På en lille skildpaddefarm møder familien en ildsjæl, der har sat sig for at redde det truede havdyr, og midt i samtalen indtræffer så et af naturens små mirakler. Der venter også familien hårdt arbejde, for Havana er slidt og skal ordnes, mens de ligger i havn på Bali.

1. I varanernes land

2017 - Season 4

Indonesien er målet for det sidste store togt med familien og Havana. Kursen sættes i første omgang mod Komodo-øerne, hvor de kæmpe varaner regerer. De kødædende øgler er dødsensfarlige, men Mikkel insisterer alligevel på, at dyrene skal opleves på allernærmeste hold. Noget, Marian ikke er helt enig i. Familien rejser også ind i junglen på øen Flores, der gemmer på en forhistorisk overraskelse.

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded. Reload 🗙