«- Back
Where to watch "Den store bagedyst"
11. Den store nytårsbagedyst - Wow-factor og tårnhøje ambitioner
No release date yet
Årets voksne bagedystdeltagere er klar til et brag af en fest i bageteltet, når de skal bage i makkerpar! Men nytårsbagedysten byder ikke kun på svære bageudfordringer! Helt konkret begynder det hele nemlig med en uventet ændring af den planlagte holdopstilling for nogle af parrene. Og så går det over stok og sten i både det salte og det søde nytårskøkken med imponerende og festligt bagværk. I den hemmelige udfordring stiller Markus deltagerne en dessertopgave, som giver godt med bølgegang i køkkenerne! Udløber: 30. dec 2022
10. Den store julebagedyst - Juniorer, julestemning og duftende bagværk!
No release date yet
Julebagedystens deltagere er denne gang årets otte skønne juniorbagere - sat sammen i par. Der er garanti for masser af julestemning og eminent samarbejde, når parrene bager, smager og kæmper sig igennem udfordringerne. De skal trylle med glasurdekoration på lækre julesmåkager, og præsentere dem i en hjemmelavet, hyggelig "julescenografi". Mesterværksudfordringen giver rig mulighed for at vise alle talenter, når det gælder julede smage og masser af kreativ pynt. Og så har dommer-Katrine designet en hemmelig udfordring, som kræver et teamwork i top - inden der kan kåres et vinderpar. Udløber: 25. dec 2022
9. Fest, finale og program nummer 100!
No release date yet
Der er nærmest hattrick på festlighederne i bageteltet ved Clausholm slot. Det er finaletid, det er 10. sæson og det er program nummer 100 i Den store bagedyst! De tre deltagere sparker festen i gang med at lave fantastiske receptions-minikager til finalens mange gæster. Den hemmelige udfordring bliver nærmest i bogstavelig forstand en kamp om pokalen, når deltagerne skal kreere en spiselig udgave af vindertrofæet. Udløber: 27. nov 2022
8. Timm og dommernes egne favoritter
No release date yet
Nu skal Timm, Katrine og Markus for alvor forkæles! Her i semifinalen har de nemlig valgt temaet for hver deres bageudfordring. Timms favorit er et lækkert morgenbord med et perfekt hævet og bagt surdejsbrød. Katrine står for mesterværksopgaven til semifinalisterne, nemlig sprøde, flagede og lækre flødekager med butterdej. Og så bliver den hemmelige udfordring fra Markus en nervepirrende omgang for de fire deltagere, som alle drømmer om en plads i finalen! Udløber: 20. nov 2022
7. Trends og tendenser
No release date yet
Det handler om kagetrends og tendenser fra det internationale kageunivers i jubilæumssæsonens syvende afsnit. De fem deltagere kaster sig ud i det plantebaserede søde køkken, når de skal servere smukke og velsmagende veganske tærter for både Katrine, Markus og et særligt indbudt gæstedommerpanel. Den hemmelige udfordring kræver finmotorik, farvesans og æstetik. Og så byder mesterværksudfordringen på et nyt spiseligt internetfænomen: den såkaldte "fault line cake". Udløber: 13. nov 2022
6. Jorden rundt i kageuniverset
No release date yet
De seks deltagere skal denne gang næsten jorden rundt på to dage - i kageuniverset. Turen går gennem deres rejseminder lige fra Skagen til Cypern og fra Bali til Frankrig - fortolket i mesterværkskager. Og så har en tidligere vinder fra Den store bagedyst designet en hemmelig udfordring, der kræver chokoladetalent, fuldt fokus og is i maven. En udfordring der får afgørende betydning for deltagernes videre rejse i sæsonen. Udløber: 6. nov 2022
5. Marcipan indeni og udenpå
2021 - Season 10
Der er nu syv deltagere tilbage, og denne gang skal de gå all-in på den ædle spise marcipan. De skal lave deres egen marcipan fra bunden, til en omgang lækre, hjemmekomponerede portionskager. Det gælder om at have håndværket i orden, når deltagerne skal overtrække, og pynte, deres mesterværkskager med den skrøbelige marcipan - uden at det sprækker! Og så bliver den hemmelige udfordring noget af en prøvelse for dem, som ikke er til finmotorik, farveforståelse og sirlige detaljer! Udløber: 30. okt 2022
4. Masser af former og farver
2021 - Season 10
"Det er jo nærmest finale-niveau", udbryder dommerne Katrine og Markus ved bedømmelsen af de særdeles farverige og smukke mesterværker. Der er brug for både præcision, rolige hænder og en kreativ idé, når de 8 deltagere skal kreere mosaikker af småkager. Og så er den hemmelige udfordring denne gang udviklet af en tidligere vinder af Den store bagedyst - med et stort talent for former og farver - af den lækre spiselige slags. Udløber: 23. okt 2022
3. Den magiske gær
2021 - Season 10
Der skal være fuldstændig styr på gær og gluten - og den helt perfekte afbagning - når deltagerne dyster i disciplinen gær! Der bliver fyret op under frituren i kampen om at være bedst til donuts, og mesterværkerne kræver både talent for brødbagning, pynteteknik og æstetisk sans. Og så kommer et par særdeles kendte gæstedommere forbi bageteltet i den hemmelige udfordring. Udløber: 16. okt 2022
2. En tur ned ad "memory lane"
2021 - Season 10
Der er nogle kager, som bare nævnes igen og igen, når talen falder på gyldne øjeblikke fra Den store bagedyst. I den hemmelige udfordring skal deltagerne nu prøve kræfter med en af de særligt legendariske kager fra fortiden - efter et besøg af kagens ophavsmand. I mesterværket har deltagerne hver især udvalgt en tidligere "bagedyster" - og en af personens kager - som nu skal hædres med et brag af en kagefortolkning. Udløber: 9. okt 2022
1. 10 år med "klar - parat - bag"
2021 - Season 10
Så er der jubilæum i hele Danmarks bagetelt! Syv kvinder og tre mænd er klar til at fejre 10-års jubilæet, og give den gas med mousser, ganacher, og elegant chokoladearbejde. I løbet af sæsonen vil de blive udsat for en masse gæstedommere fra tidligere sæsoner, og gensyn med legendariske kager fra bagedystens historie. Der er højt niveau på både kagerne og på humøret, når deltagerne bliver sluppet løs i temaer som marcipan, nye kagetrends, gær, kendte kager fra hele verden og "dommernes favoritter". Premiereprogrammets allerførste udfordring er en fødselsdagskage til Den store bagedyst, lavet af deltagernes 10 individuelle kager - samlet til én stor, smuk kage. Udløber: 2. okt 2022